Hvad er offentlig ejendomsvurdering?
En offentlig ejendomsvurdering er en estimeret værdi af den faste ejendom. Ejendommene bliver forsøgsmæssigt vurderet til deres handelspris på markedsvilkår. Vurderingen sker på grundlag af grundværdien tillagt værdien af bygningen. Samlet udgør dette den offentlige ejendomsvurdering.
Det siger sig selv, at den offentlige ejendomsvurdering som værende en konstant værdi ikke nødvendigvis er svarende til hvad ejendommens faktiske værdi er. Mange steder i landet er differencen mellem ejendommens faktiske værdi og den offentlige ejendomsvurdering utrolig stor. I storbyområderne ses det at den offentlige ejendomsvurdering er væsentligt lavere end den respektive ejendoms markedspris. I visse udkantsområder er det helt modsat idet ejendommene her er vurderet væsentlig højere end hvad de overhovedet kan sælges til.
Den især lave offentlige ejendomsvurdering i København har banet vej for yderst lukrative familieoverdragelser – set fra købers perspektiv. Læs mere om fastsættelse af pris ved familieoverdragelse her.
Ejendomsskat
Ejendomsskat er den samlede sum af to følgende udgifter; dækningsafgift & grundskyld. Den samlede ejendomsskat betales til den kommune du bor i via ejendomsskattebilletten.
Dækningsafgift er betegnelsen for de samlede udgiftstyper som den pågældende ejendom påfører kommunen. Det kan f.eks. være affaldsudgifter, renovationsafgifter, rottebekæmpelse mv.
Grundskyld er kort sagt en ejendomsskat på jordværdien. Grundskylden beregnes ud fra en promille af din grundværdi. Grundskyldspromillen bestemmes af den kommune du bor i, men er hverken lavere eller højere end 16 og 34 promille.
Ny ejendomsvurdering i 2023 eller 2024
Det er næppe gået mange forbi, at der snart kommer en ny ejendomsvurdering (nu udskudt til 2024). Se mere på den statslige hjemmeside (Skatteministeriet) og bliv klogere på hvordan det hænger sammen og hvilken betydning det har for jer.
Ønsker du at se den nuværende offentlige ejendomsvurdering så gå til: http://www.vurdering.skat.dk/Ejendomsvurdering